Højloftet lager/produktion med udendørs hegenet pladsareal
Lejemålet er centralt beliggende i Greves erhvervsområde ved Køge Bugt Motorvejen, afkørsel 27 og består af ca. 165 m2 administrationsafsnit i 2 plan, ca. 452 m2 højloftet lager med 2 store el-hejste porte samt ca. 350 m2 hegnet, befæstet udenomsareal med eksklusiv brugsret for dette lejemål.
Administrationen er i stueplan indrettet med stor reception/kontor, toilet og bad samt udgang direkte til lageret. Vaskbart skridsikkert gulv og hvide nedhængte lofter i skinnesystem med indbyggede belysningskilder.
På 1. sal er der ligeledes et toilet, tæppebelagt storrum/mødelokale/frokoststue, garderobe, møblerbar repos samt mindre køkken.
Lageret er opdelt i 2 sammenhængende afsnit og er højloftet med en frihøjde på ca. 5,06 m, kørefaste betongulve og er monteret med 2 store el-hejste alu-porte med glas H 4,26 x B 5,33 m. Tilsammen med ovenlysvinduerne giver det et rigtig godt lysindfald. Lageret opvarmes ved kalorifereblæsere (fjernvarme).
Udenomsarealer er befæstet med SF sten og udlagt til køre- og parkeringsarealer. Til lejemålet hører endvidere indhegnet, befæstet areal på ca. 350 m2.
Eget stik med 100 AmP (4 x 95 aluminiums kabel).
Belysningskilder er LED-belysning og ovenlysvinduer er udskiftet de seneste år.?
Lejemålet frigøres pr. 1. august 2026 og overdrages nymalet.