Repræsentativt kontorlejemål på 1. sal med store frie p-arealer og ladestandere
Lejemålet kan udvides med hhv 145 m2 og/eller 207 m2 på 2. sal eller 395 m2 på samme etage.
Kontorlejemålet er beliggende på 1. sal i opgang 43A. Adgang sker via stor hall/opgang.
Meget funktionelt og fleksibelt lejemål, primært opdelt i store rum. 2 af kontorerne er opdelt med foldevæg, så det let kan blive et storrumskontor/showroom. Mindre køkken samt toiletrum med bad.
Mørke kontortæpper i rummene og linoleum i køkkenafdelingen. Troldtekt i lofter med belysningskilder samt store vinduespartier i begge sider af lejemålet med rigtig godt lysindfald.
Et flot up-to-date lejemål i spændende bygning.
På ejendommens asfalterede udenomsareal er etableret i alt ca. 200 fælles gratis parkeringspladser og der er opsat ladestandere. Fællesarealer fremtræder velordnede med grønne områder og er fuldt renoverede.
Der kan medlejes lagerlokaler i kælderen og p.t. er der flere ledige størrelser fra 59 m2 til 130 m2. Kontakt os for yderligere oplysninger.
BESKRIVELSE AF OMRÅDET:
Ejendommen er beliggende i et velfungerende erhvervskvarter i Herlev med gode trafikale forbindelser, 700 meter fra Ring 3 og 1 km fra Herlev Station. Den kommende letbane får station 300 m fra ejendommen.
Ejendommen har gennem de senere år gennemgået en omfattende renovering, og fremstår i dag særdeles tidssvarende og funktionel. Ejendommen består af flere separate bygninger, opført i perioden 1949 - 1988, der nu er indrettet til moderne kontor/showroom og undervisningslokaler efter lejers behov.
Bygningerne er opdelt i ca. 20 lejemål i varierende størrelse og er fuldt udlejede til firmaer som Johannes Fog A/S, Rovsing Dynamic A/S, DanSafe A/S, Buch & Holm A/S, Vinci Construction, Avnet Nortec A/S m.fl.