Hundige Strandvej 74, st., 2670 Greve

Nyrenoveret restaurant med store udeserveringsområder

BEMÆRK - INGEN AFSTÅELSE

Hele lejemålet er under istandsættelse. Alle niveauer på gulvene er nu ens, de fleste vægge er fjernet, således restauranten fremstår sammenhængende, alle toiletkerner er nyrenoverede med ny sanitet, døre og vinduer er udskiftet, der er indlagt delvis gulvvarme, køkkenafdelingen er renoveret og der er malet overalt.

Så snart hele istandsættelsen er færdiggjort, vil vi selvfølgelig opdatere med nye billeder. Glæd jer, det bliver så flot og indbydende.

Stor restaurant med facade direkte til Strandvejen i Greve, beliggende op ad godt besøgt campingplads, tæt på Greve Marina, Waves, S-station m.m.

Anslået er der plads til ca. 140-150 siddende gæster indendørs. Ligeledes er der store arealer til udendørs servering både mod Strandvejen og på bagsiden, mod campingpladsen og grønne arealer.

Lejemålet er indrettet med indgangsparti, stor restauration med skydedøre til det fri flere steder, toiletkerner samt køkkenafdeling.

Til lejemålet hører også lagerfaciliteter på 50 m2 samt stort p-areal på 700 m2.

Lokalerne overdrages som "white box" og er nyistandsatte overalt. Der foreligger indretningstilbud med priser fra anerkendt køkkenfirma, der kan rekvireres hos ejendomsmægleren.

For den rette lejer er der stort potentiale for videreudvikling.

Hele ejendommen, der ud over restauranten også indeholder 1 erhvervslejemål (grill) samt 1 beboelseslejemål, begge udlejede, er også til salg. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.